Offline betaling – sådan fungerer det

Sådan fungerer det på Shopbox-terminaler, og hvorfor det er en nødvendighed for din forretning

I en travl butik eller restaurant kan en stabil betalingsterminal være forskellen mellem glade kunder og tabt omsætning. Hos Shopbox understøtter vi offline betaling på vores betalingsløsninger, så du kan tage imod betalinger med Dankort, selv hvis netværket svigter.

Offline betaling betyder, at din terminal kan køre via IP-forbindelse, så længe den er lokalt forbundet, hvilket giver dig en ekstra sikkerhed i din hverdag. Med samarbejdspartnere som Nets og Worldline kan Shopbox-terminaler modtage Dankort-betalinger i offline mode, så dine transaktioner kan fortsætte uden afbrydelser. Læs mere om offline betaling hos vores partner Nets her.

 

Hvorfor vælge offline betaling?

Offline betaling er en værdifuld backup-løsning, der hjælper dig med at sikre, at kunderne kan betale uden problemer, selvom der skulle være udfald på internetforbindelsen. Dette er især nyttigt under spidsbelastninger, eller hvis din internetudbyder oplever tekniske udfordringer.

 

Sådan virker offline betaling med Shopbox

Så længe terminalen er lokalt forbundet via IP, kan du fortsat tage imod betalinger. Når netværket vender tilbage, bliver transaktionerne gennemført automatisk. Det betyder, at du undgår forsinkelser og potentielt mistet omsætning, og dine kunder vil opleve en problemfri betalingsoplevelse.

 

Vil du vide mere om, hvordan offline betaling kan fungere i din forretning?

Kontakt vores kundesupport – vi står klar til at hjælpe dig med at sikre en stabil betalingsløsning, der passer til dine behov.