Shopbox har fået 3 nye profiler som advisors: Skal sikre markant vækst

Shopbox har netop landet tre nye advisors gennem CVX Ventures. De nye advisorroller bliver besat af CVX-partnerne Søren Sivebæk, Katrine Bak Primdahl og Aki Danmark Palikaras. Shopbox er en dansk fintech-virksomhed, der har udviklet et Point of Sale (POS) software med integreret betaling som et kernesystem til mindre og mellemstore butikker.

 

Læs alt om nyheden nedenfor

 

Vækstvirksomheden Shopbox har netop landet tre nye advisors gennem CVX Ventures. De nye advisorroller bliver besat af CVX-partnerne Søren Sivebæk, Katrine Bak Primdahl og Aki Danmark Palikaras, der alle kommer med erfaringer inden for C-Level stillinger. Søren kommer med tung IT- og forretningsmæssig erfaring indenfor detailhandel seneste som CIO for butikskæden Normal, og Katrine kommer med indgående viden om hele betalingsmarkedet og digital forretningsudvikling. Dertil kommer Aki med stor erfaring indenfor salg, ledelses- og organisationsudvikling for flere fremtrædende scale-ups som Trustpilot, e-conomic og Ageras.

 

 

“Gennem CVX netværket har vi talt med mange super interessante profiler, og vi er meget begejstret for at få Søren, Katrine og Aki med ombord til at hjælpe os på vores videre vækstrejse. Jeg er helt overbevist om, at de tre har de rette kompetencer, og i vores dialoger mærkede jeg også tydeligt, at de tror på Shopbox og vores ambitioner om at blive de førende i markedet,” udtaler Andreas Iversen, CEO hos Shopbox.

 

 

Shopbox er en danskbaseret fintech-virksomhed, der betjener ca. 1.500 små og mellemstore butikker på tværs af Norden med Point of Sale (POS) software og betalinger. Løsningen gør det nemt og enkelt at oprette butikkens fulde varekatalog, betjene kunderne og tage imod betalinger i både den fysiske og digitale kanal.

 

 

»Det har været rigtig interessant at arbejde sammen med Andreas og resten af teamet bag Shopbox. Shopbox har udviklet en effektiv POS software, der muliggør effektiv betjening af kunden. Det bliver spændende at følge med i Shopbox med de tre nye advisors Søren, Kathrine og Aki ombord, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvor Shopbox er om tre år,« udtaler Oscar Thybo, Venture Manager hos CVX Ventures.

 

 

Shopbox blev stiftet i 2011 af Christian Zigler og Christian Elbæk, og beskæftiger i dag 30 medarbejdere. I sensommeren 2020 tiltrådte nuværende CEO, Andreas Iversen, til at stå i spidsen for Shopbox.