Derfor bør du bruge MobilePay som betalingsform

MobilePay har haft et godt år – for ikke at sige forrygende år. Med godt og vel 425 millioner overførsler i 2022, overførte danskerne 158 milliarder kroner via app’en. Det svarer sig til mere end 1 million transaktioner i gennemsnit om dagen! Det er ny rekord og det understreger hvor vigtig MobilePay er blevet som betalingsform. Derfor er det også vigtigt, at du som forretningsdrivende tilpasser dig forbrugernes øgede tendens til at bruge mobilbetalinger. Men hvorfor er MobilePay egentlig blevet så succesfuld? Det dykker vi ned i, i denne artikel. 

 

Mobilbetalinger er kommet for at blive  

MobilePay, som er udviklet og ejet af Danske Bank, er en applikation til betaling med betalingskort via smartphone. App’en blev lanceret i maj 2013 og fik allerede inden udgangen af året 877.000 downloads. Siden er det gået stærkt for MobilePay og de leverer det ene rekordår efter det andet. Med den udvikling vi ser inden for mobilbetalinger er der slet ingen tvivl om at danskerne for alvor har taget den brugervenlige betalingsform til sig. 

Ikke kun i fysiske butikker 

MobilePay var i første omgang forbeholdt fysiske butikker, men grundet den store popularitet kom MobilePay også hurtigt over på webshops. I dag spiller app’en en helt central rolle inden for betalinger på nettet. Faktisk er app’en blevet så populær inden for nethandelen, at danskerne nu bruger flere penge på at handle med mobilepay på nettet, end de gør i de fysiske butikker.  

”Vi har en rigtig fin vækst i de fysiske butikker. Men nethandelen løber bare markant hurtigere og udvikler sig eksplosivt i disse år,” siger Claus Bunkenborg, direktør hos MobilePay.

I 2020 voksede MobilePays nethandel med 86% og i 2021 steg den med 83%. Og generelt er der bare flere og flere MobilePay brugere, der handler på nettet. På et år er antallet af brugere der net-handler steget fra 2,7 millioner til over 3,4 millioner. Udviklingen er eksplosiv.

Men hvorfor er udviklingen egentlig så eksplosiv? Hvad er det lige præcis der gør, at danskere foretrækker at betale via MobilePay på nettet? Det er det interessante spørgsmål, som vi vil forsøge at dykke ned i.

Der kan være flere årsager. Nedenfor debatterer vi nogle af de faktorer, som vi mener kan have betydning.

Prisen for indløsning kan være en faktor

MobilePay er en indløsningsaftale ligesom fx Nets. Det gør at dine kunder kan betale for varerne i din forretning. Man kan som butiksejer derfor ikke undvære en indløsningsaftale. Men med en indløsning følger også gebyrer. Og det er klart, da Indløsere også skal tjene penge på en måde, så de kan holde deres forretninger kørende. Men indløsningsaftaler koster ikke det samme. Noget af dyrere og andet er billigere. Og måske har MobilePay ramt ind i den helt rigtige rate for gebyrer?

Betalingen går hurtigt

Hastigheden på transaktioner kan også have meget at sige. De fleste ønsker at betale hurtigt og nemt – og det kan man med MobilePay. Når man handler på nettet, skal man bare swipe til siden og så er der overført med MobilePay. Det er super nemt, så du undgår to-trins godkendelser og NemID, som dog giver god sikkerhed, men gør betalingsprocessen længere…

Vil gerne støtte dansk produktion

I kølvandet af pandemien, er det gået op for mange danskere, hvad import og eksport har at sige for et land. Derfor er der flere, der ønsker at støtte den danske produktion og dermed også den danske økonomi. MobilePay er dansk-produceret og de fleste ved, at det er Danske Bank, der står bag opfindelsen. Derfor kan støtte af ‘danskhed’ også være en faktor.

 

Undgå at miste dine kunder 

Med et tydeligt større behov for at kunne betale med MobilePay både i fysiske butikker og på nettet, er det vigtigt, at du tilpasser dig forbrugernes præferencer. Gør det nemt for dine kunder og tilbyd dem den betalingsform, som de foretrækker at anvende og undgå samtidig at du mister et salg. Hvis du både har en fysisk butik og en webshop er det på baggrund af udviklingen inden for nethandelen en rigtig god idé at tilbyde betaling med MobilePay begge steder. På den måde gør du det nemt for dine kunder at komme hurtigt igennem betalingsprocessen, hvad end det er i din butik eller online. 

Vælg et kassesystem der modtager alle betalingsløsninger

Når du skal vælge kassesystem er det vigtigt at have med i overvejelserne om det modtager de betalingsløsninger, som du ønsker og har behov for. Med den markante vækst vi ser inden for betalinger med MobilePay, er det især en vigtig betalingsform, som du bør forvente at kunne benytte. Ikke alle kassesystemer tilbyder MobilePay som betalingsløsning, men det gør Shopbox. Med Shopbox’ digitale kassesystem kan du modtage betalinger fra alle kort samt mobilbetalinger og onlinebetalinger. Læs alt om vores betalingsløsninger her.