Er dit lod i livet digitalt og dit drive kommercielt? Er du en kreativ ildsjæl der kan styre digitale kampagner og samtidig producere content til vores forskellige platforme? Er du en goalsætter, initiativrig og kan arbejde selvstændigt med bl.a. Facebook Ads Manager og Instagram? Så er du måske Shopbox´nyeste Digitale Marketing Assistent!

Shopbox er en virksomhed i rivende udvikling og med en travl gang på kontoret og en stigende kundeportefølje, leder vi efter netop DIG som kan hjælpe os med at fintune vores forretning, hjælpe os med at tracke og skabe relevant trafik og vigtigst af alt bidrage til en kø af potentielle kunder der ønsker at få en aftale i hus med os.

Hvem er vi?

Shopbox er en cloud-baseret kasseløsning som giver virksomhedsejere en lettere administration af deres forretning. Shopbox indeholder funktioner som restaurant- og forretningsejere har brug for i deres hverdag: kasse, lagersystem, medarbejdersystem, og meget mere.

Visionen er at give forretningsejere bedre forudsætninger for at tage beslutninger i deres dagligdag om for eksempel lagerbeholding, forventet omsætning og indkaldelse af personale til arbejde. Shopbox er et dansk firma med hovedkontor i København.

Vi arbejder med kunder i alle brancher, på tværs af landet og derfor er der aldrig to dage som er ens hos os!

Hvad søger vi hos dig?

  • Idérig og nytænkende
  • Har et digitalt mindset
  • Forståelse for CRM
  • Gerne studerende (ikke et krav)
  • Har overblik og struktur
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kreativ, initiativrig og nysgerrig
  • Producere content, både skrift og video
  • Ambitiøs og lysten til at lære og skabe synlige resultater
  • Udarbejdelse af digitale kampagner og visuel storytelling
  • Analytisk tilgang til bl.a. Facebook Ads Manager.
  • Erfaring med WordPress, Google og Facebook

Hvad kan Shopbox tilbyde dig:

  • Et spændende og kreativt arbejdsmiljø
  • Stort ansvar og frie tøjler
  • Udvikling indenfor både personlige og faglige kompetencer
  • Muligheden for at sætte eget præg på Marketing aktiviteter
  • Muligheden for frihed under ansvar, hvor du selv styrer din arbejdsgang

Det vigtigste for os er din nysgerrighed og din evne til at lære. Du tænder på at arbejde i et dynamisk uformelt miljø, hvor der ikke er faste regler og procedure for alt, så der er plads til dine egne udfoldelser og måder at gøre tingene på, som udvikler dig bedst i dit arbejde.

Vi kan tilbyde en deltidsstilling på 15-20 timer ugentligt.

Dog er vi fleksible omkring dette og imødekommer den rette kandidat.

Løn og ansættelsesforhold aftales individuelt. Deadline for ansøgning 1. december. Vi afholder samtaler løbende og ansætter når den rette kandidat er fundet – så send allerede dit CV og en kort ansøgning i dag!

Kontakt Jacob W. Lemmeke / CCO / JL@shopbox.com / +45 5040 1759