by Anne Clara Laugesen

Vi elsker det, vi hader det. En stor del af mange menneskers hverdag er det i hvert fald – og kaffe er en essentiel komponent i vores morgen, vores produktivitet og vores sociale liv. Men hvor mange af os kan egentlig kende forskel på forskellige typer af kaffebønner? Når kaffen først er ristet og serveret kan det være svært at genkende de forskellige typer – og som regel er det kun de rigtige connaisseurs, der kan. En helt ”almindelig” kaffedrikker kan som regel sige om kaffen er stærk nok, har en behagelig aroma og om den smager “godt”.

Denne post er skrevet for at give dig et bedre indblik i kaffens verden. Kaffe smager anderledes afhængig af flere forskellige faktorer:
–    Type kaffebønne
–    Geografisk oprindelse
–    Ristning af bønnen

Her fokuserer vi på den første forskel.

Generelt set findes der to slags bønner: Arabica og Robusta. Arabica kaffen står for 75-80% af verdens kaffeproduktion, mens Robusta tager de sidste 20%. De to bønner adskiller sig fra hinanden primært i smag, men også i udseende og koffeinindhold.

Arabica kaffen er som udgangspunkt den fineste type bønne, hvor Robusta oftest anvendes til billigere typer kaffe såsom pulverkaffe. Robusta typen er bleggrøn med et brunt skær, hvor Arabica er mørkegrøn og en smule større end Robusta.

Robusta indeholder ca. 2,2% koffein, hvor Arabica har 1,2% – og således får man nemmere sit morgenskub hvis man starter dagen med en kop Robusta. Til gengæld er smagen også lidt mindre delikat samt en anelse mere bitter end den oplevelse, du får med en Arabica. Arabica derimod, er en aromatisk kaffe med en sød og let syrlig smag.

Arabica Kaffen

Hvis du ønsker at glæde dine kunder med en fremragende kop kaffe og uforglemmelig oplevelse, er du også nødt til at vide mere end blot forskellen mellem de to. Det er også en god idé at gøre sig fortrolig med de forskellige underarter af Arabica. I alt findes der mere end 100 sorter – de fem mest populære er:
–    Typica
–    Bourbon
–    Caturra
–    Harar
–    Geisha

Typica

Smag: Ren, rundet og lidt sød

Arabicas bud på en bedstefar, Typica er en den base, hvorfra mange andre kaffe sorter udvikles. God kvalitet.

Bøn for Kaffen

Foto: www.wikipedia.org

Bourbon

Smag: Balanceret syreniveau og karamel-agtig sødme

Også kaldet kaffens pinot noir, Bourbon er en mere delikat, kompleks og sød bønne. Planten er mere skrøbelig end defleste andre sorter og derfor også en smule dyrere, men de ekstra kroner værd.

Bøn for Kaffen

Foto: www.wikimedia.org

Caturra

Smag: Mild sødme

Caturra er udviklet fra Bourbon typen og er mere resistent overfor sygdomme end andre typer af Arabica kaffe og producerer også mere kaffe. Caturra findes i dag mest i Columbia, Costa Rica og Nicaragua.

Bøn for Kaffen

Foto: www.legacy.sweetmarias.com

Etiopisk Harar

Smag: Tør, frugtig

En af de ældste kaffebønner som er kendt for sin komplekse, frugtige smag. Etiopiske bønner er som regel omhyggeligt sorteret og bearbejdet i hånden og har varemærkebeskyttede rettigheder ejet af Etiopien.

Bøn for Kaffen

Foto: www.swingscoffee.com

Geisha

Smag: Delikat syrlig

En af de dyreste former for kaffe, Geisha bønnen har en intens og jasmin-lignende aroma. Den er afbalanceret og har skøn af bær, mango, papaya og mandariner.

Bøn for Kaffen

Foto: www.lagunasadventures.com

Robusta Kaffen

Robusta bønnen har som nævnt en tendens til at være mere bitter end Arabica, men er til gengæld også mere sygdoms- og insektresistent. Det gør at den er lettere at dyrke og dermed også billigere. Nogle Robusta typer er dog af højere kvalitet og er især værdsat for en dyb smag og god crema.

Nogle af Robustas værdier er:
–    Den tilføjer et mere cremet look til for eksempel café-latte kunsten
–    Den højere koffeinværdi gør den ideel som morgenkaffe

Til slut er det værd at nævne, at mange store kaffekæder overrister bønnerne. Det gør de for at maskere forskellige uønskede egenskaber ved bønnerne – men det er ikke altid en god ide i dag, hvor mange kunder udvikler større bevidsthed omkring og forståelse for de forskellige smagsprofiler, som kaffen har.

Så i bund og grund – vær forsigtig, når du vælger kaffebønner til din café eller restaurant. En god kaffebønne kan være lige præcis det der gør, at dine kunder vælger dig i stedet for konkurrenten, der serverer en middelmådig latte.